JUNIORKOR
Synger du i brusebadet? Når du cykler? I skolen? Så kom også og syng hos Amagerbro Juniorkor!
Koret er for piger og drenge i alderen 11-15 år. Vi synger sjove sange, triste sange, smukke sange. Nyt, gammelt, pop, gospel og klassisk. Vi optræder, holder weekender sammen, griner, synger og bevæger os.
Koret øver hver torsdag kl. 16:30 - 18:30 i Sundby Kirke, Amagerbrogade 71, København S.
Er du interesseret?
Kontakt kordirigent Ina
sangermus@hotmail.com eller mobil 3121 1073.
I Amagerbro Provsti er etableret et fælles juniorkor for alle provstiets sogne: Koret henvender sig til aldersgruppen for piger og drenge i 5. - 8. klasse og ledes af Ina Wakabayashi. Der er fast øvedag, øvetid og øvested er i Sundby Kirke, Amagerbrogade Amagerbrogade 71. Koret medvirker ved nogle af gudstjenesterne rundt omkring i provstiets kirker.
Værdigrundlag for korets arbejde er:
Vision - Vi begejstrer sognenes menigheder med musik og sang, der inspirerer, skaber glæde og løfter det kirkelige liv.
Mission - Koret synger primært et kirkeligt repertoire med henblik på medvirken i gudstjenester og koncerter i provstiets kirker. Både salmer og anden relevant kristelig musik kan bruges.
Ansvar - Sangerne tager ansvar for egen indlæring og for korets virke og prioriterer korprøver, koncerter og gudstjenester højt.
Udvikling - Repertoiret sammensættes således, at korets medlemmer til stadighed kan udvikle tekniske og klangmæssige færdigheder.
Trivsel - Det er sjovt og rart at synge i juniorkoret. Vi lægger vægt på at have det godt sammen.